Avanceret WPF - Styling, layout og Custom Controls
Avanceret WPF – Styling, layout og Custom Controls
WPF giver mulighed for at sammensætte forskellige kontroller og style dem til at varetage langt de fleste behov. Når disse muligheder så er udtømt, kan det være nødvendigt at introducere nye og/eller specialiserede versioner.
”Avanceret WPF – Styling, layout og Custom Controls” er for udvikleren, der kender til WPF i forvejen, men som mangler inspiration til at løse komplekse grafiske behov.
Forudsætninger
Deltageren skal have et kendskab til objekt-orienteret programmering og kunne programmere på et rutineret niveau. Desuden forudsættes det at deltageren har kendskab til WPF minimum svarende til ”I gang med WPF”.
Formål
Kurset vil gøre deltageren i stand til at anvende avanceret logik til at præsentere data for slutbrugeren. Samtidig vil deltageren opnå en kompetence til at tage informerede beslutninger om hvordan skærmbilleder opbygges og oprettelsen af specialiserede layouts og kontroller. Der tages udgangspunkt i en mindre open-source applikation for at illustrere begreberne og teknikken.
Mål
1. Layout i dybden
a. Valg og ændring af eksisterende content controls og panels.
b. Styring af placering og justering af kontroller i layout.
c. Avanceret Grid – Splitters og Shared Size Groups.
d. Ribbon og DataGrid.
2. Styling
a. Nedarvning af properties.
b. Automatisk tildeling i forhold til type eller datatype.
c. StyleSelectors.
d. Triggers – i forhold til data og i forhold til andre properties.
3. Transforms og farver
a. Manipulation af kontroller efter de er stylet.
b. RenderTransform vs. LayoutTransform.
c. Anvendelse af komplekse gradients.
4. Visuelle ressourcer
a. Anvendelse af billeder, video og lyd i WPF.
5. Opbygning af visuelle elementer I WPF
a. Dependency Properties, registering og metadata.
b. Custom Controls – her under look-less controls og templates.
c. Custom Panels – her under arrangering og tildeling af plads.
Varighed
3 dage, kl. 08.30-16.30
Sted
Scheelsminde - Scheelsmindevej 35 - DK-9100 Aalborg
Pris
Kr. 9.000,- ekskl. moms