Agil software projektstyring med Scrum
Agil software projektstyring med Scrum
Hvis du og dit team oplever problemer med overskredne deadlines, krav der konstant ændres og skuffede og vrede kunder, der ikke mener, I leverer det aftalte, så er Scrum sandsynligvis interessant for jer at overveje til projektstyring.
Scrum er designet til at forholde sig til de mest væsentlige vanskeligheder forbundet med udvikling af software til kunder.
I dette kursus får du en grundig indføring i Scrum til styring af softwareprojekter.
I undervisningen vil du opleve masser af eksempler taget fra underviserens egen erfaring med Scrum fra tidligere og nuværende projekter. Du vil derfor opleve at kurset giver dig konkrete kompetencer som du kan tage i brug umiddelbart efter kurset er afsluttet. Undervisningen skifter mellem korte teoretiske sessioner, visuelle eksempler og gruppe øvelser.
Forudsætninger
Det er en forudsætning, at du som deltager på dette kursus arbejder med softwareudvikling til dagligt. Det kan fx være, at du er udvikler, tester, projektleder eller procesudvikler. Det er en fordel, hvis du har mindst et par års erfaring i et software udviklingsteam.
Formål
Dette kursus klæder deltageren på til at indgå i et software udviklingsteam der anvender Scrum
Mål
- Deltageren kan forklare hvad begrebet ’agile’ dækker over
- Deltageren kan tegne og forklare den overordnede Scrum proces
- Deltageren kan forklare hvilke funktioner rollerne i Scrum har ansvaret for at udføre
- Deltageren kan forklare formålet med artefakterne i Scrum samt tegne eksempler på dem
- Deltageren kan forklare formålet med møderne i Scrum samt beskrive det de producerer
- Deltageren kan forklare hvad en User Story er og kan skrive dem selv
- Deltageren kan forklare hvad Story Points er og hvordan man anvender dem
- Deltageren kan forklare hvad Planning Poker er og hvorfor det fungerer
- Deltageren kan estimere Stories vha. Poker Planning
- Deltageren kan forklare hvad Velocity er og kan tegne eksempler på Burndown Charts
- Deltageren kan forklare hvad et Scrum Board er samt tegne et eksempel på et
Varighed
2 dage, kl. 8.30 – 16.30
Sted
Scheelsminde - Scheelsmindevej 35 - DK-9100 Aalborg
Pris
kr. 6.000,- ekskl. moms